Ove Hansen: Ove Hansen er chefen hos Hansen Sports Management og har som professionel fodboldspiller optrådt i mere end 500 Superliga- og Bundesligakampe for klubber som Ikast FS, Odense Boldklub, Aarhus Fremad samt SV Ried i Østrig. Ove har også været i det danske fodboldlandsholds bruttotrup igennem en længere årrække. Efter den professionelle karriere arbejdede Ove i en længere årrække som professionel fodboldscout i Skandinavien og Nordeuropa for Red Bull koncernen. Ydermere betragtes Ove som Danmarks hurtigste fodboldspiller gennem tiderne. Han har siden 2011 trænet sønnen Simon Hansen i atletikdisciplinerne 100m og 200m. Her er det bla. blevet til en 9. og 11. plads ved atletik VM til sønnen. I 2017 blev firmaet RunFasterDK stiftet, hvor der siden er blevet arbejdet med hurtigheds- og bevægelsestræning for sportsudøvere. Her opleves der fremgang for over 95% af de deltagende udøvere. Ove kan kontaktes på mail ove@run-faster.dk samt telefon 22453412.
Simon Hansen: Simon Hansen er Ove Hansens søn og den anden halvdel af Hansen Sports Management. Simon startede med at spille fodbold, men kastede sig til sidst over atletikken. Simon gør sig bemærket på distancerne 100m og 200m, og karrieren tæller indtil videre 15 danske mesterskaber på diverse sprintdiscipliner - heraf to danske seniormesterskaber samt en 9. og en 11. plads på henholdsvis 100m og 200m ved U18 VM i 2015. Simon er den syvende hurtigste dansker nogensinde på 100m med en tid på 10.39. Simon har accepteret et fuldt scholarship til the University of Maryland i USA, hvor han træner under den dobbelte OL-guldvinder Andrew Valmon. Her læser Simon desuden en bachelor i Kommunikation og generel erhvervsøkonomi. Simon har siden 2017 hjulpet til med RunFasterDK og har holdt trænerkurser for bla. DBU.